Tilbage

Hestespringere. 

(Ørkenspringmus)

                                Jaculus jaculus.

 

Hestespringeren er en meget spøjs udseende gnaver. Det er en afrikansk ørkenmus på kængrueben med en alen lang hale som den bruger som et slags tredje ben. Når den er i bevægelse bruger den stort set ikke sine forben. De har kun tre tæer på bagbenene og imellem disse tæer er der hår. Det fungerer som en slags snesko og giver dem et bedre fodfæste da foden med de lange hår danner en større overflade. Det danner samtidig et beskyttende lag mellem musens tærer og det gloende sand under den. Da disse dyr er nataktive sover de hele dagen væk i en hule. De lukker hulens indgang med sand for at holde ørkenvarmen ude i løbet af dagen, og vågner så op til dåd når natten falder på og det bliver køligere. Hulen kan ligge hel op til 1-2 meter under jordens overflade og strække sig over 3-4 meter. Som redemateriale bruges vegetation samt kamelhår. 

Ørkenspringmusen er i stand til at hoppe en meter op i luften fra stående stilling, og kan skifte retning for hvert spring. De er også i stand til at løbe bipedalt (På to ben). I bevægelse giver halen en god balance da den fungerer som et ror. I varme perioder er ørkenspringmusen i stand til at gå i en form for dvale hvor de forbruger meget lidt energi. Dette hjælper dem til at overleve de hårdeste tider. Noget af det meste forbløffende ved disse dyr er at de kan eksistere uden en direkte kilde til vand. De får deres væske fra føden. Deres nyrer udskiller en højt koncentreret urin og tarmene optager al væsken fra deres føde. På den måde er der den bedste udnyttelse af væsken.  

Jaculus jaculus er den mindste af de fire arter ørkenspringmus der er, og den vejer ca. 55 gram. Den største er Jaculus orientalis som kommer op på ca. 134 gram. Ørkenspringmusene bliver mellem 5-6 år gamle. Hannen er en anelse større og mere robust i det end hunnerne, men det er utrolig svært at se forsket på kønnene hvis man kigger i de nedre regioner. 

I naturen lever Jaculus jaculus stort set alene, men i fangenskab fortrækker de at være et par. Den store Jaculus orientalis er modsat meget social i naturen og lever i små grupper på 2-3 individer, og i fangenskab i større grupper. 

Hold af hestespringere:

Selvom denne gnaver ikke er specielt stor har den alligevel brug for et stort areal hvor de kan udfolde sig. Et minimum er et 250 liters terrarium eller bur. Men MEGET gerne MEGET større da disse er utrolig aktive dyr som holder af at folde sig fuldt ud. Bundlaget bør være ørkensand (For at efterline deres levested mest muligt) Desuden ruller de sig ofte i sandet for at pleje deres pels. Hvis ikke de har mulighed for et sandbad vil deres pels hurtigt blive grim og snusket. Deres hule kan fores med hø, strå, uforarbejdet uld og tørret vegetation.

Det er godt med en god belysning for at efterligne en naturlig cyklus. Det bedste er noget dagslys fra et lysstofrør som man lægger oven på terrariet. Her vil en timer være en fordel så dagen har en fast rytme så dyrene ikke bliver forvirret. For at efterligne ørkens varme påmonteres en varmepære (Sådan en man også bruger til krybdyr) Varmelampen må ikke sidde i midten af buret/terrariet, da hestespringeren/ørkenspringmusen da ikke kan vælge mellem varmt og køligt. Temperaturen om dagen bør ligge helt op på ca. 30 grader, men den bør sænkes til 15 grader om natten, for igen at efterligne naturlige forhold. Det er vigtigt med en god ventilation  når varmegraderne kommer så højt op. (I naturen kan der dog blive helt op til 50 grader i de varmeste perioder, og helt ned til 10 grader om natten. Men når temperaturen er helt oppe på 50 grader vil hestespringerne gå i dvale)

Fodring:

Det er meget diskutabelt hvorvidt de skal have adgang til vand eller ej. Når man tænker over det... tusinder af års evolution har skabt et dyr med utroligt effektive organer når det gælder om at udnytte væsken i føden, og pludselig, når man holder dem i fangenskab, har de alt det vand de kan drikke... og mere til. Trods det har mine egne hestespringere altså altid adgang til frisk vand, og de drikker alligevel sjældent af det..... mener at alle dyr skal have adgang til frisk vand. Desuden, hvis man i fangenskab kun fodre sine hestespringere med en kornblanding, uden de har adgang til vand, er det minimum af væske den får indenbords. Derfor skal man give dem noget "vådt" foder som et lille stykke æble eller gulerod.  

I naturen lever hestespringerne af rødder, skud, frø, insekter og grene. Der er lavet en specialblanding til ørkenspringmus, bestående af ex. ærteflager, tørret æble, pastinakterninger, græskarfrø. lidt solsikke, safronfrø, boghvede, hamp, munkebønner, lidt tørrede rejer mm. Denne blanding fås hos www.thepetfactory.dk En god ting er også at tilbyde sine hestespringere lidt hø eller hjemmetørrede græs eller mælkebøtter i ny og næ. Lidt frisk græs kan også tilbydes, men ikke for meget og for tit. Hvis en hestespringer først får dårlig mave med tynd afføring er der ikke meget at stille op. En sjælden gang kan der også tilbydes et lille stykke gulerod. Som proteintilskud kan der tilbydes lidt fårekyllinger.  

Opdræt:

Der har kun været få succesfulde opdræt af ørkenspringmus i fangenskab. Og det har mere været små eksperimenter og tilfælde hvor det har lykkedes. Den af arterne hvor det er lykkedes oftest er hos Jaculus jaculus, og hvis man skal have dem til at yngle skal de gå sammen i par. Nogle af dem hvor det har lykkedes har ungerne måske kun levet i nogle få dage hvorefter de så er døde.

Her er en rapport fra en hvor det er lykkedes at få dem til at yngle:

Dyrene havde en rede der lignede en grotte, lavede af trærødder og med indgang i toppen og i siden. På toppen af hulen lå en flad sten med en lampe skinnende på den så stenen blev varm, og derfor gav varme til hulen under den. Temperaturen i hulen var 20 grader. En timer havde kontrol over lyset så der var en fast dag- og nat-rytme. Om aftnen slukkede lyset for at få temperaturen til at falde og efterligne en kølig nat. Redematerialet var hø og fåreuld. J. jaculus skal have nok sand til at de kan lukke huleindgangen med. Ja, og for den der gjorde det sådan, er det altså lykkedes med opdræt.  

J. jaculus er drægtig i omkring 25 dage. Den får mellem 3 og 4 unger som vil åbne deres øjne efter 5 uger. De vil begynde at tage fast føde til sig når de er 6 uger gamle og forlade reden ved 9 ugers alderen.

Til top          Index           Billeder

   Skrevet af: Jeanette Hedengran