Virginia opossum pungrotte pasningsvejledning

Længde: Helt op til 102 cm.

Vægt: Op til 5 kg.

Udbredelse: Nordamerika, Mellemamerika og Mexico.

Levevis: Solitær.

Billede lånt af: http://www.brandywinezoo.org

Denne er Nordamerikas største og eneste egentlige pungdyr, da hunnen har en pung. Den er særdeles tilpasningsdygtig og holder ofte til nær bebyggelse hvor den lever godt af alt det affald vi mennesker smider ud. Den har ikke eget territorium, men er konstant på farten i sin søgen efter føde. Da den ikke har nogen måder at oplagre mad eller fedt på er det vigtigt at den ofte spiser for at kunne holde energiniveauet oppe. Den er omnivore og lever i naturen af en ekstrem alsidig kost, som selvfølgelig er noget man bør efterligne når man holder dem i fangenskab for at undgå fodringsbetinget sygdomme og mangler.

Den er solitær og nataktiv oh lever sædvanligvis på jorden, men den er også god til at klatre og svømme. Farven varierer fra grå til rød, brun og sort, og dækhårene er hvide i spidserne. Underulden er tyk hvilket giver pelsen et sjusket udseende. Opossumen har ligesom den korthalet opossum, en slags tommelfinger på bagfoden, som giver et bedre greb når den klatrer, og den har også samme nøgne gribehale som bruges når den klatrer og bærer redemateriale tilbage til hulen. Hvis den trues spiller den død. den kan ligge ubevægelig og sammenrullet i op til seks timer, med åbne mund og øjne og reagerer ikke på berøring. Den kan, for at forstærke effekten, udskille en ildelugtende væske fra endetarmen.

Fodringen er nok en af de vanskeligste ting ved hold af virginia opossum. Korrekt fodring er ekstrem vigtig. De SKAL have en meget varieret diæt for ikke at blive syge, miste mobilitet eller dø. Alt for mange steder kan det læses at man skal fodre sin opossum med en kost bestående af 90% killingefoder og 10% okse lever. En kost som er farlig for den omnivore opossumen. Undersøgelser har vist, at ved at fodre med denne kost får opossumen alt for mange proteiner, og okse leveren indeholde alt for store mængder af vitamin A og D. Denne ensformige og helt forkerte kost gør at der optræder mange tilfælde af Metabolic bone diseace hos opossumer. Denne lidelse kan føre til døden, og det er ikke et spørgsmål om hvorvidt den bliver syg, men hvornår

I naturen lever opossumen af insekter, snegle, små gnavere, krybdyr, bær, moden og rådden frugt, græs, blade, æg, løg og blomster. Vilde opossumer er blevet obduceret for at få kendskab til dens diæt, og disse obduktioner viste en varieret diæt som var sæsonpræget og habitatpræget.

I naturen lever de af: 18% frugt, 17,2% padder, 14,2% pattedyr, 13,4% insekter, 6,6% græs, 5,4% orme, 5,3% krybdyr, 5% fugle, 4,8% ådsler og 6,7% andet.

Dette er ikke en fodervejledning til opossumer i fangenskab, da den vil være særdeles sværd af efterleve. Men så har man en ide om hvor varieret kosten skal være, og man må efterligne den så godt man kan. I fangenskab kan der fodres med div. frugter, gerne overmodne (tager også halvrådne) grøntsager, div. insekter som kan skaffes i handlen...... man kan også selv gå ud i naturen og fange nogen, f.eks. snegle og orme. Græs, bøgeblade, brombærblade, blade fra frugttræer, mælkebørreblomster, mus, daggamle kyllinger, æg (Kogt eller råt). Men som overstående tekst fortæller, så hold dig fra katte- og hundemad samt rent råt kød. Hvis det endelig skal gives, skal det være i små mængder max. et par gange om ugen. Til aktivering kan maden fordeles rundt i anlægges. frugt kan hænges på grene, og foderdyr kan graves nogle cm. ned i jorden eller gemmes i hule træstammer. Man kan også smøre en smugle syltetøj eller honning på grene eller sten rundt om i anlægget. Smider man græs ind i anlægget, vil den æde noget af det, men også bruge det til redemateriale.

Opossumen bliver stor, på størrelse med en kat, så derfor siger det sig selv at den er pladskrævende. Et udendørs anlæg er bedst at fortrække. Min. målene for sådan et til en enkel opossum skal måle: 200x200x150cm.... men selvfølgelig gerne større. Anlægget skal indrettes med grene den kan klatre rundt i, og gerne en hul træstamme til et yndet skjulested. Store sten, træstubbe, rødder. Et godt bundareal som kan dækkes med visne blade så den har noget at rode rundt i, og som vil gøre udfordringen større hvis den skal lede efter sin mad i det. Derudover skal der være adgang til et læhus/hule hvor den kan krybe ind hvis det bliver for koldt, regner, for at få fred eller sove. Den må ikke undvære gemmesteder, da den ellers vil stresse uden mulighed for at krybe i skjul.

Hunnen føder ca. 13 dage efter parring. Ungerne vejer kun 0,16g ved fødslen. Når de fødes slikker hunnen en sti i pelsen som ungerne kan følge op til pungen hvor de hager sig fast til hver sin dievorte. Hunnen har 13 dievorter, men ikke alle er altid funktionelle. Hun føder normalt 7 unger. Der er hørt om opossumer der har fået helt op til 17 unger, men de overskydende dør. De slipper først dievorten efter ca. 65 dage, åbner øjnene ved en alder af ca. 60 dage. De kan klare sig selv efter 105 dage. Selv efter de har forladt pungen bærer hunnen rundt på ungerne når hun forlader sin hule.

I naturen bliver den normalt kun 18 mdr. gammel. (Pga. rovdyr, hunde og trafikdræb) Den ældste registreret blev 3 år, men i fangenskab kan de blive helt op til 10 år.

Hunnerne kan observeres i små grupper, men hannerne slås når de møder hinanden.

Navnet opossum blev første gang brugt i 1608 af kaptajn John Smith. det kommer af navnet `apasum` som betyder "Hvidt dyr".

Vær forsigtig med håndtering af dette dyr. Det har nogle afsindige lange hjørnetænder som kan levere et kraftigt bid og et dybt sår.