Knæleren er et rovdyr. Og mon ikke de fleste kender de hårrejsende historier om hannerne, der altid bliver spist under parringen. Det er dog ikke så slemt som mange gerne vil gøre det til, men det sker da af og til at der ryger en enkelt han eller to, når dyrene skal parres.
Knælere spiser stort set alt hvad de kan overmande, nogle af de helt store arter kan endda tage små fugle og frøer. Alt efter størrelse kan de fodres med banan-, stue- eller spy-fluer, græshopper og fårekyllinger i passende størrelse, melorme, kakerlakker, voksmøl o. lign. De tager kun levende foder (det skal bevæge sig).
Nu er det desværre sådan at mange knælerhunner har den grimme egenskab at de kan spise til de sprækker (bogstaveligt talt), og det skal man være lidt opmærksom på. Det vil derfor være passende at fodre hver tredje dag. En voksen fårekylling til en voksen knælerhun af de større arter. Ind i mellem kan man, for at variere kosten lidt, give hende en stor kakerlak eller en voksen græshoppe. Hannerne, som er mindre og mere spinkelt bygget end hunnerne, tager ikke så stort foder, og spiser kun når de er sultne.
Som regel får knælerne deres væskebehov dækket gennem foderdyrene, men det anbefales alligevel at overdusche terrariet hver dag så de kan drikke dråberne, hvis de har behov for det.
Og mens vi er ved terrariet, så er knælerne ikke så aktive jægere, de sidder hellere og venter på at byttet kommer til dem. Et terrarie på 20x20x25 cm. (lxbxh) vil for de fleste arters vedkommende være stort nok.
Desuden skal knælerne gå hver for sig, undtagen når de skal parres, da de ellers vil spise hinanden. Der findes dog enkelte arter som kan gå sammen.
I hele sin levetid producerer den voksne hun æg. Hvis ikke hun bliver parret når æggene er klar, skiller hun sig af med dem. Det sker på akkurat samme måde som hvis hun var parret; Hun laver en kokon. Så hvis du en dag ser din knælerhun sidde og pumpe noget lyst skum ud af bagkroppen, så er det fordi hun laver kokon. Æggene bliver lagt i skummassen. Kokonen hærder i løbet af kort tid, og beskytter æggene mod vind og vejr.
Alt efter art klækker kokonen efter 3-8 uger og vil, igen alt efter art, indeholde 20-300 unger. De er forholdsvis små og spiser bananfluer. Dog vil de også hurtigt begynde at spise hinanden, så hvis du vil have nogen tilbage i sidste ende, skal de separeres indenfor de første par uger.
Ungerne vokser ved at skifte ham (hud), og i sidste hamskifte bliver de voksne og får vinger. Derefter lever hunnerne ca. 5-7 måneder, mens hannerne takker af efter 2-4 måneder. Når dyrene har været voksne i ca. 2 uger kan de parres (husk at fodre hunnen godt af inden).
Lad os kigge på nogle af arterne.
Dem der bliver gennemgået herunder kan holdes ved en temperatur på 23-30º C, medmindre andet er nævnt.
De knælere man ser i dyrehandlerne er oftest importeret fra Østafrika og det drejer sig om de flg. 5 arter.
Ja, desværre er der ingen af de ca. 2300 knælerarter, der findes rundt om i verden, som har danske populærnavne, så vi hænger desværre på de latinske navne.
Sphodromantis
spec.
-er
de kendte
grønne knælere.
Meget hårdføre
arter.
Brune
eksemplarer
ses også.
Arterne er
ca. 7 cm.
Polyspilota
aeruginosa
Oftest
brun, lidt
fladtrykt
krop. På
indersiden
af
forbenene
er udover
en stor
sort plet
også et
blåligt
skær. Ca.
8 cm.
Miomantis
abyssinica
Lys
brun eller
grøn. En
lille art
som hører
til de
lidt mere
aktive.
Totalt
grovædende
små kræ,
så pas på
deres
bagkrop.
Ca. 4 cm.
Parasphendale
africana
Lidt
aparte
udseende.
Hunnens
bagkrop er
opadbøjet.
Hannen er
meget
lille og
tynd og
ligner nærmest
en anden
art.
Farven på
begge køn
er sort,
hvid og grålige
nuancer
ofte med
et grønligt
skær.
Hannen er
4 cm.,
hunnen 6
cm.
Pseudocreobotra
wahlbergii
-
er en af
de såkaldte
blomsterknælere.
Den er
hvid med
grønne
pletter og
sort
spiral på
vingerne.
Det er en
af de mere
sarte og
svære
arter.
Temperaturen
skal ligge
på 30-35º
C. med en
luftfugtighed
på
70-80%. En
specialiseret
art, som
man i
naturen
kan finde
siddende i
blomster
og vente på
bytte. De
tager de
fluer,
bier og
sommerfugle
som opsøger
blomsterne,
og er
derfor
ikke
bygget til
fårekyllinger
og græshopper.
I
terrariet
skal deres
foder
derfor
bestå af
såkaldt
flyvende
insekter,
især
fluer af
forskellig
slags,
voksmøl
og evt.
sommerfugle.
De voksne
kan man
give en fårekylling
ind i
mellem,
men ikke
ungerne.
Ca. 5 cm.
Til Top Index Læs Mere Billeder
Kildeanvisning: