Tilbage

Dansk Navn: knælere.

Latinske navn: Hierodula membranacea

 

Knæleren er et rovdyr. Og mon ikke de fleste kender de hårrejsende historier om hannerne, der altid bliver spist under parringen. Det er dog ikke så slemt som mange gerne vil gøre det til, men det sker da af og til at der ryger en enkelt han eller to, når dyrene skal parres.

Knælere spiser stort set alt hvad de kan overmande, nogle af de helt store arter kan endda tage små fugle og frøer. Alt efter størrelse kan de fodres med banan-, stue- eller spy-fluer, græshopper og fårekyllinger i passende størrelse, melorme, kakerlakker, voksmøl o. lign. De tager kun levende foder (det skal bevæge sig).

Nu er det desværre sådan at mange knælerhunner har den grimme egenskab at de kan spise til de sprækker (bogstaveligt talt), og det skal man være lidt opmærksom på. Det vil derfor være passende at fodre hver tredje dag. En voksen fårekylling til en voksen knælerhun af de større arter. Ind i mellem kan man, for at variere kosten lidt, give hende en stor kakerlak eller en voksen græshoppe. Hannerne, som er mindre og mere spinkelt bygget end hunnerne, tager ikke så stort foder, og spiser kun når de er sultne.

Som regel får knælerne deres væskebehov dækket gennem foderdyrene, men det anbefales alligevel at overdusche terrariet hver dag så de kan drikke dråberne, hvis de har behov for det.

Og mens vi er ved terrariet, så er knælerne ikke så aktive jægere, de sidder hellere og venter på at byttet kommer til dem. Et terrarie på 20x20x25 cm. (lxbxh) vil for de fleste arters vedkommende være stort nok.

Desuden skal knælerne gå hver for sig, undtagen når de skal parres, da de ellers vil spise hinanden. Der findes dog enkelte arter som kan gå sammen.

I hele sin levetid producerer den voksne hun æg. Hvis ikke hun bliver parret når æggene er klar, skiller hun sig af med dem. Det sker på akkurat samme måde som hvis hun var parret; Hun laver en kokon. Så hvis du en dag ser din knælerhun sidde og pumpe noget lyst skum ud af bagkroppen, så er det fordi hun laver kokon. Æggene bliver lagt i skummassen. Kokonen hærder i løbet af kort tid, og beskytter æggene mod vind og vejr.

Alt efter art klækker kokonen efter 3-8 uger og vil, igen alt efter art, indeholde 20-300 unger. De er forholdsvis små og spiser bananfluer. Dog vil de også hurtigt begynde at spise hinanden, så hvis du vil have nogen tilbage i sidste ende, skal de separeres indenfor de første par uger.

Ungerne vokser ved at skifte ham (hud), og i sidste hamskifte bliver de voksne og får vinger. Derefter lever hunnerne ca. 5-7 måneder, mens hannerne takker af efter 2-4 måneder. Når dyrene har været voksne i ca. 2 uger kan de parres (husk at fodre hunnen godt af inden).

Lad os kigge på nogle af arterne.

Dem der bliver gennemgået herunder kan holdes ved en temperatur på 23-30º C, medmindre andet er nævnt.

De knælere man ser i dyrehandlerne er oftest importeret fra Østafrika og det drejer sig om de flg. 5 arter.

Ja, desværre er der ingen af de ca. 2300 knælerarter, der findes rundt om i verden, som har danske populærnavne, så vi hænger desværre på de latinske navne.

Sphodromantis spec.
-er de kendte grønne knælere. Meget hårdføre arter. Brune eksemplarer ses også. Arterne er ca. 7 cm.

Polyspilota aeruginosa
Oftest brun, lidt fladtrykt krop. På indersiden af forbenene er udover en stor sort plet også et blåligt skær. Ca. 8 cm.

Miomantis abyssinica
Lys brun eller grøn. En lille art som hører til de lidt mere aktive. Totalt grovædende små kræ, så pas på deres bagkrop. Ca. 4 cm.

Parasphendale africana
Lidt aparte udseende. Hunnens bagkrop er opadbøjet. Hannen er meget lille og tynd og ligner nærmest en anden art. Farven på begge køn er sort, hvid og grålige nuancer ofte med et grønligt skær. Hannen er 4 cm., hunnen 6 cm.

Pseudocreobotra wahlbergii
- er en af de såkaldte blomsterknælere. Den er hvid med grønne pletter og sort spiral på vingerne. Det er en af de mere sarte og svære arter. Temperaturen skal ligge på 30-35º C. med en luftfugtighed på 70-80%. En specialiseret art, som man i naturen kan finde siddende i blomster og vente på bytte. De tager de fluer, bier og sommerfugle som opsøger blomsterne, og er derfor ikke bygget til fårekyllinger og græshopper. I terrariet skal deres foder derfor bestå af såkaldt flyvende insekter, især fluer af forskellig slags, voksmøl og evt. sommerfugle. De voksne kan man give en fårekylling ind i mellem, men ikke ungerne. Ca. 5 cm.

Til Top       Index       Læs Mere        Billeder

Kildeanvisning: