Latinske navn: Pseudophasma acanthonota
Som de fleste ved er vandrende pinde vegetarer, og vi vil i det følgende kigge lidt på både hvad de spiser, og hvordan man bedst holder dem i terrarier.
Der findes ca. 2000 arter vandrende pinde, og dermed også et utal af farver og ikke mindst former og størrelser. Den længste "pind" måler 45 cm. (hvis man tager benene med) mens de mindste ikke er større end 2 cm. Den tungeste pind vejer ca. 60 gram.
De fleste vandrende pinde finder man i de varme lande, men faktisk kan man finde dem så langt nordpå som det sydlige Frankrig. Desuden lever der et par arter på Englands sydkyst, indført fra New Zealand.
De fleste pinde-arter passes på stort set samme måde og spiser også nogenlunde det samme. Derfor kan det følgende bruges som en generel pasningsvejledning for de mere gængse arter af vandrende pinde. Hvis du er i tvivl om der er noget specielt at tage højde for med art du har, er du meget velkommen til at kontakte Exotiske Insekter og få oplysninger om lige præcis din pind.
Som en tommelfingerregel siger man at terrariet skal være 2-3 gange så højt som dyret, altså 20-30 cm. hvis man har en vandrende pind på 10 cm. Terrariet må ikke stå i sol, da det så vil virke som et drivhus, og det kan dyrene ikke rigtig tåle, ligesom træk kan være skadeligt. De behøver ikke lys over terrariet, men da de fleste arter er nataktive, skal de kunne se forskel på dag og nat (lys/mørke).
De fleste arter foretrækker temperaturer på 23-25º C. og en luftfugtighed på 60-70%. Desuden skal der være god ventilation i terrariet. En gang om dagen overduscher man terrariet med lunkent vand, både for luftfugtighedens skyld og for at dyrene kan drikke dråberne, hvis de har behov for det.
Bundlaget i terrariet kan bestå af ugødet spaghnum, sand eller vermiculite, som er med til at holde en høj luftfugtighed.
Man kan evt. beklæde bagvæggen med kork, dels ser det meget godt ud og dels lægger nogle arter deres æg i revner og sprækker.
Foderet til ens pinde-venner stiller man ind i et lille bæger med vand. Det vil nok være en god idé at bruge et lille glas med låg, så er man fri for at skulle give mund-til-mund til de pinde (især ungerne), som er så uheldige at dratte i vandet.
Universalfoderet til vandrende pinde er brombærblade, dog findes der specialiserede arter som går på specielle blade, men de ses sjældent i handlen, og man kan altid prøve sig lidt frem. Eksempelvis spiser mange arter også flg.; Eg, efeu, liguster, blade fra frugttræer, hibiscus (Hawaii-blomst), rose og jordbær (altså blade fra planten). Brombær er selvfølgelig at foretrække, da det også kan findes om vinteren, medmindre det bliver hård frost. For at gardere sig, kan man i oktober/november fryse nogle blade ned, så dyrene ikke dør af sult, hvis det bliver hård vinter. Det gøres nemmest ved at klippe bladene af helt inde ved stænglen, tørre dem af (de må ikke være våde), lægge et lille bundt i en frysepose, presse luften ud af posen og i fryseren med det. Når de er taget ud af fryseren og er tøet op, er de meget slaskede og holder kun et par dage, men dyrene spiser dem, og det er udemærket for en kort periode. Hvis man køber foderplanter hos planteskolen eller gartneren, skal man være sikker på at planten ikke er sprøjtet med insektgift eller andet godt. Dyrene har en kedelig tendens til at dø af det. Ellers skal planten stå i mindst 2 måneder før man kan fodre med den. Foderet skal skiftes når det er spist eller vissent.
Hos nogle arter kræves der en han for at føre arten videre, mens der hos andre arter kun findes hunner. Formeringen hos sidstnævnte foregår ved partenogenese (jomfrufødsel), altså hunnerne lægger ubefrugtede æg, som alligevel klækker med små nymfer, som ungerne kaldes. Det er vigtigt at bemærke at vandrende pinde altså ikke er hermafroditter, som f. eks, snegle.
Man kan pille æggene ud af terrariet og putte dem i små bøtter med sand eller spagnum, der holdes fugtigt. Det bedste resultat får man dog oftest, hvis æggene får lov at blive liggende i terrariet.
Selve æglægningen er også forskellig fra art til art. Nogle arter lægger æg i bundlaget, andre dropper dem bare på bundlaget sådan lidt tilfældigt, og andre igen klæber dem fast i sprækker og revner.
Alt efter art, temperatur og luftfugtighed, klækker æggene indenfor få uger eller, hos enkelte arter, op til et år. Det mest normale er dog 2-5 måneder. Nymferne skal holdes lidt fugtigere og varmere end de voksne.
De små kræ, som faktisk ligner miniature-udgaver af de voksne, vokser ved at skifte ham (hud), og bliver som regel voksne på 3-6 måneder, hvorefter de lever yderligere ca. 6 måneder (nogle arter mere, andre lidt kortere tid).
De fleste arter er meget produktive hvad angår æglægning, og der kommer et tidspunkt i enhver pinde-ejers liv, hvor man må overveje hvor mange æg man egentlig har lyst til at beholde. For, tro mig, der er grænser for hvor mange vandrende pinde familie og venner har lyst til at aftage.
Til Top Index Læs Mere Billeder
Kildeanvisning: