Orientalske klokkefrø
Bombina orientalis
Den orientalske klokkefrø stammer fra det østlige Rusland, Kina og Korea hvor den lever i vandkanten i små søer og grøfter. Samt kan den forekomme i rismarker. Det er en utrolig smuk frø som varierer mellem grøn og grålig med sorte pletter. Den har en stærk orange bug for at varsle om sin giftighed. Føler den sig truede vil den lægge sig på ryggen og derved vise den stærkfarvede bug. Hannen hos orientalsk klokkefrø er en smule rugere i huden end hunnerne, og deres forben er tykkere. (I yngletiden) Dette er for at de i parringstiden kan have et fast greb om hunnerne.
Dette er en perfekt frø for begyndere for den er rimelig sejlivet og nem at holde. Den er robust i det og ikke en frø der så let går i stykker hvis man tager den. Dog skal man huske på at padder ikke er kæledyr, men hobbydyr der værdsætter at man lader dem være i fred. Desuden har de en meget tynd hud som kan blive beskadiget hvis man ikke er forsigtig nok. Det er også en god frø fordi den er aktiv i løbet af dagen, og ikke en man må snige sig op midt om natten med en lygte for at få at se. De er livlige kvækkere men kvækker oftest om aftnen.
Klokkefrøen bliver omkring 6 cm og kan blive helt op til 20 år.
Terrarium:
Man kan holde 6-8 stk. i et terrarium som måler 80x40x40. Klokkefrøen skal både have en landdel og en vanddel i sit terrarium. Vandets dybde bør være omtrent 6cm med en temperatur på 20-24 grader. (Stuetemperatur) Rensning af dette vand er en vigtig forudsætning for paddernes trivsel og sundhed. Da padder har et åndedræt gennem huden og også kan optage vand gennem den, kan de også blive forgiftet gennem den hvis man ikke skifter vandet ofte nok. Hvor ofte man skifter det kommer an på antallet af frøer og vandhullets størrelse. Men for helt at undgå problemer vil et filter være en fordel. På landarealet skal der være massere af skjulesteder: Planter, halve urtepotter, kork-bark eller sten. Bundlaget bør være ugødet muld/spagnum dækket med mos. Klokkefrøen stiller ikke krav til nogen form for opvarmning i terrariet. Stuetemperatur er udmærket for de små kræ. Men den skal have en dagsbelysning i form af lysstofrør. I vinterhalvåret kan man tænke temperaturen i det rum hvor frøerne befinder sig til 10-15 grader, hvis der er mulighed for det. På den måde kan man få frøerne i ynglehumør når det bliver forår og man hæver temperaturen igen. For at bevare en normal døgn-rytme vil det være en god ide med en timer sat til lyset. Dagslængden skal være på 14 timer.
Fodring:
Klokkefrøen lever af stort set alle insekter som den kan gabe over. Det er stort set alt lige fra fårekyllinger til regnorme. Voksmøl, fluer og snegle uden hus. Et par gange om ugen skal fodre-insekterne rystes i vitaminpulver. Det kan være Nekton REP. Dette bruger jeg selv til mine egen. Grunden er at de i fangenskab får et meget mindre udvalg af foder-insekter, end de ville få i naturen, og derfor er man nød til at tilføre dem ekstra vitaminer og mineraler for at undgå mangler.
Opdræt:
For at dette skal lykkedes må frøerne først have været igennem den dvale-periode på 9-10 ugen hvor temperaturen har været sænket til 10-15 grader. Her er det vigtigt med en tykt lag muld i bunden så frøerne kan grave sig ned under dvalen. Derefter vil de vågne op til dåd og hannerne vil kvække for at tiltrække sig hunner. Hannen vil gribe om hunnen og holde fast i hende til æglægningen finder sted 12-24 timer senere. De får 1-2 kuld pr. år med omkring 100 æg. Æggene lægges i små klumper på planterne..... så husk vandplanter i vandsektionen. Og så snart æggene er lagt skal man fjerne dem og putte dem i en beholder med 22 grader varmt vand som har stået natten over. Æggene klækker efter ca. 4 dage, og de små haletudser vil ligge stille på bunden indtil deres blommesækken er opbrugt. Derefter vil de selv bevæge sig rundt i jagten på føde. Som foder kan man give fiskeflagefoder hver dag. Men her er det vigtigt med en god vand-hygiejne. Haletudserne når sikkert ikke at spise det hele op, og vandet kan derfor hurtigt blive forurenet. Når de små begynder at få ben efter ca. 4 uger er det på tide at lægge ex. et stykke kork ned i beholderne, så de har mulighed for at kravle op på noget når de forlader vandet. Ellers kan de drukne. Man kan også lægge et skrående gruslag i beholderen så de kan komme på land. Når de har forladt det våde fodres de med myrefårekyllinger, bananfluer, bladlus og springhaler rystet i vitamin-pulver.
Skrevet af Jeanette Hedengran