Tilbage                                                     Rødøjet løvfrø

(Agalychnis callidryas) 

Indledning

Jeg vil starte med at sige at denne frø ikke er for begyndere. Så man skal have en god håndfuld erfaring før man begynder at overveje at anskaffe sig den.  Jeg vil sige at det største problem jeg har haft med denne frø, var nok at finde den.  Jeg søgte efter den overalt i 5 år før jeg lang om længe fandt en der havde nogen til salg. Det er en utrolig smuk frø, som man desværre ikke får meget glæde af i dagtimerne, da den er nataktiv som de fleste andre frøer, medmindre man bytter om på nat og dag. 

 Agalychnis callidryas stammer fra Mellemamerika og dens største kendetegn er nok de store røde øjne. Den kan variere fra lys til mørkere grøn (Kommer tit an på lyset) og så er den prydet af hvide og blå striber ned af siden, samt orange fødder.  De bliver ca. 7 cm. i længden, hvor  hunnen er større end hannen. (Igen et træk man vil se hos størstedelen af verdens springpadder.)  Og alderen ligger på omkring de 12 år. Om dagen vil man se den sidde sammenkrøllet på et blad hvor den vil skjule alle sine kraftige farver for eventuelle rovdyr.  Den kan, hvis den trues, udskille gift gennem huden. 

Opbygning af terrarium:

Da den rødøjet løvfrø er trælevende kræver den et højt terrarium med bredbladede planter. Til en gruppe bestående af 3 - 4 individer, kan terrariet være 60x60x38cm. Da denne frø er tropisk skal man huske at de altid skal have varme. Dagstemperaturen bør  være 22-26 grader, og lidt koldere om natten.  Dagslængde: 14 timer. Ventilation i terrariet er meget vigtigt, da frøerne ikke bryder sig om stillestående luft. Terrariet bør  bestøves med vand nogle gange om dagen for at holde luftfugtigheden mellem 50-80%. Frøerne skal have en sektion med vand hvor der, hvis man er interesseret i at yngle, skal hænge blade ud over, da de vil lægge æggene på bladene. Når disse klækker vil haletudserne dryppe ned i vandet.  Husk at skifte vandet ofte, da beskidt og forurenet vandt kan føre til infektioner.  Bundmaterialet bør bestå af behandlet jord belagt med mos, javamos eller bundplanter ex. Ficus pumila. Denne plante fortrækker meget  varme og lys og må ikke udtørre.  

Foder:

Den rødøjet løvfrø lever af insekter, men undgå at fodre med for store foderdyr. De tager gerne små fårekyllinger, men det bedste foder man kan bruge er stuefluer samt spyfluer.  Ryst foderet i Nekton REP og i perioder Nekton MSA. 

Opdræt:

Hvis man har opdræt i tankerne, vil 3 hanner til 2 hunner være fornuftigt. For at det skal lykkes er der visse ting der skal ændres. Først og fremmest skal  de have en stor vandbeholder. Først skal frøerne have en tørkeperiode, hvor man kun overduscher terrariet en gang om dagen. Denne periode kan vare fra 5-10 uger. Derefter skal man overdusche frøerne flere gange i døgnet. Man kan også påmontere et regnesystem. En godt ting er også at have f.eks. et lille vandfald som vil lave nogle plaskende lyde, som så ydeligere vil stimulere frøerne. Pumpen i vandfaldet skal bare slukkes efter æggene er lagt. 

Når man har startet regntiden vil der ikke gå længe før hannerne vil begynde at kvække for at kalde hunnerne til sig. Når frøerne finder hinanden, vil hannen klamre sig til den noget større hun, og sådan kan de gå rundt i et par dage. Hunnen vil kravle rundt i terrariet med hannen på ryggen og lede efter et passende sted at lægge sine æg. 

Rødøjet løvfrø lægger sine æg på et blad der rager ud over vand. De lægger mellem 50-100 æg, og allerede efter en uge vil geleen blive vandig og de små haletudser vil dryppe ned i vandet. Haletudserne fiskes op, og deles op i grupper med 12-20 individer som holdes i beholdere med iltet vand på 24 grader. 

De fodres med knust Tetra Min Baby eller Tetra Rubin. For at holde vandet rent er det vigtigt at man skifter det dagligt, og det nye vand man hælder i, skal have stået et døgn inden det anvendes. Haletudserne begynder at få ben efter 2-3 måneder, så det er en længere proces. Da den rødøjede løvfrøs haletudser allerede begynder at gå på land mens de endnu har hale, skal man sørge for at de har noget at kravle op på så snart de får ben. Hvis ikke vil de drukne. De nyforvandlede frøer spiser bananfluer, springhaler og myrefårekyllinger. Husk altid at holde en god hygiejne hos frøerne, da de har åndedræt gennem huden, og derfor kan absorbere giftige stoffer gennem den.

  Til Top     Index     Læs mere     Billeder     Hør Lyd

Skrevet af: Jeanette Hedengran